Individuelle turneringer
Hvis man ønsker at blive en bedre squashspiller, så kommer man ikke udenom at man bør deltage i turneringer, hvor man kan møde andre spillere end dem man spiller med normalt. Det gælder både når klubben afholder interne turneringer og i åbne turneringer i andre klubber.
Turneringer findes for spillere på næsten alle niveauer, lige fra Danmarkseliten og PSA niveau til nybegyndere. Tommelfingerregelen er at hvis man kan spille med en dobbeltgul bold, så kan man også deltage i individuelle turneringer.
Derudover er det altid hyggeligt at mødes med andre der synes at squash er fedt.
Klubben opfordrer derfor alle klubbens medlemmer til at deltage både i de interne turneringer i klubben, men også i de eksterne turneringer. Klubben betaler deltagergebyret, der som regel ligger på ca. 200-250 kr., hvilker normalt inkluderer selve deltagelsen, en T-shirt og lidt mad til turneringen. Det kræver kun, at du er medlem og at du har en licens. Licensen betaler klubben, og hvis du ikke ved hvad dit nummer er eller om du har en licens, så kontakt Henrik .
Det eneste du skal gøre selv er at arrangere transporten og evt. indkvartering.
Det skal bemærkes at individuelle turneringer opdeles i Challengers og Sattelites. En Challenger er en turnering hvor alle spillere kan deltage fra Mesterrække niveau og nedefter. Niveauet her er typisk højere end til andre turneringer. En Sattelite er normalt det der kaldes en A-B-C-D turnering, dvs. spillere der spiller Mesterrække (de første 16 spillere på Danmarksranglisten) kan ikke deltage. Sidstnævnte turnering afvikles sædvanligvis i en afslappet og hyggelig atmosfære.
Du kan se hvilke turneringer, der gennemføres i løbet af året på Dsqf's aktivitetskalender.





